top of page

Sportscollege - Ridelinien

I samarbejde med Skive Handelsgymnasium og Sports College Skive tilbyder Skive Rideklub en ridelinje. Ridelinjen kunne være noget for dig, hvis du brænder for ridning og heste og gerne vil have de bedste muligheder for at udvikle dig ridemæssigt, samtidig med, at du tager en uddannelse.


I rideundervisningen bliver der lagt vægt på den teoretiske del såvel som denpraktiske del af ridningen. Og det uanset om du er mest spring eller dressurrytter. Vi lægger vægt på en gennemredet, smidig og glad hest for at optimere indlæringen og dermed også resultaterne. Samtidig vil du som rytter også modtage fysisk træning i samarbejde med handelsgymnasiet, for at forbedre din fysik og indvirkning på hesten.

 

I undervisningspakken indgår:
- 2 ugentlige holdtimer (1 spring + 1 dressur eller 2 dressur)
- 1 ugentlig enetime
- Individuelle træningsplaner
- Stævneplanlægning, klargøring, afholdelse
- Stævnedeltagelse
- Banebygning m.m.
- Hestens anatomi og fysiologi, skader, træning, pleje og hestevelfærd

Hele denne ridedel foregår på Skive Rideklub!
 

Skive Rideklub har plads til 65 heste og ponyer og kan tilbyde følgende faciliteter:
 

- 20 x 60 ridehal
- 20 x 40 ridehal
- 2 20 x 60 udendørs dressurbaner
- 1 lille indhegnet udendørs dressurbane
- 1 stor græs springbane
- Græsfolde
- Jordfolde
- Hingstefold
- Skive Plantage med fantastiske ridestier

Desuden er Skive Rideklub flere gange om året arrangør af 6 C-stævner, 4 Dstævner, adskillige klubstævner, andre spændende arrangementer, såsom Hesten i Fokus, Åbens Hus, sponsorstævner m.m. Som elev på ridelinjen får du mulighed for at være både med til at planlægge, afholde og deltage i disse arrangementer.

Underviser på ridelinjen er eksamineret berider Louise Christensen, som også er daglig leder i Skive Rideklub.
Louise rider konkurrencer på landsplan i både
spring og dressur og har uddannet mange
ungheste. Ligeledes underviser hun også både pony- og hesteryttere i spring og dressur fra begynder til niveau S.

 

Louise siger om undervisningen:

”Hos mig er det grundridning og opstilling, der bliver lagt vægt på. Det er vigtigt, at en hest er smidig og lige, hvis man vil have det optimale ud af rideturen. Derefter er der

ikke langt til resultaterne, frem for hvis man presserfor hurtigt på. Det er også vigtigt for mig, at træningen foregår på hestens præmisser.”

Udover undervisningspakken er der opstaldning på Skive Rideklub. Opstaldning sker i bokse på enten halm eller træpiller, og følgende indgår i opstaldningen:
 

Kvalitetsrigt havrefrit foder

- Tørt wraphø 2 x daglig
- Foldudlukning 7 dage om ugen på græsfolde
- Udmugning/pasning af bokse

Prisen for opstaldning: kr. 2300,00 pr. mdr.
Undervisningspakken: kr. 850,00 pr. mdr.

bottom of page